Opskrift: De bedste fastelavnsboller
Fastelavn er en af de festlige, tilbagevendende mærkedage, som vender tilbage år efter år. Gør Ditte Julie Jensen fra Den Store Bagedyst kunsten efter og lav verdensklasse fastelavnsboller, der helt sikkert bliver revet væk fra fadet. Pynt fastelavnsbollerne med fin glasur eller udklippede motiver.
Dittes bedste fastelavnsboller
Vi elsker fastelavnsboller og spiser hellere én for meget end én for lidt - særligt når Ditte Julie Jensen fra Den Store Bagedysts uimodståelige boller kommer på bordet.
Fastelavnsboller (9-12 stk.)
Det skal du bruge:
1,4 dl sødmælk
30 g gær
1 æg, str. M/L
20 g lyst rørsukker
90 g smeltet smør
300 g hvedemel
1 knvsp salt
Sådan gør du:
Opløs gæren i mælken og tilsæt æg og sukker til blandingen
Smelt smørret og hæld det oveni
Sigt mel i blandingen og tilsæt salt
Ælt dejen godt sammen – gerne mellem 10-15 minutter for at opnå en silkeblød dej
Læg dejen i en stor skål og dæk med husholdningsfilm og et viskestykke. Lad dejen hæve 1 time.
Hindbærremonce
Det skal du bruge:
50 g lyst rørsukker
50 g rå ren marcipan
50 g blødt smør
2 spsk hindbærstøv
Sådan gør du:
Bland alle ingredienser godt sammen
Rul bolledejen ud på et bord med mel, til den er ca. 0,5 cm tyk
Skær 9 til 12 ens stykker og fordel 1 tsk hindbærremonce på hver
Fold hvert hjørne ind over fyldet og saml til en lille bolle, så fyldet ikke løber ud
Vend nu bollerne, så samlingen vender ned, og læg dem på en bageplade med bagepapir
Lad dem efterhæve til dobbelt størrelse (ca. 30-60 min.)
Pensl fastelavnsbollerne med et pisket æg og bag ved 200° varmluft i 13-16 min. Lad dem efterfølgende køle af på en bagerist.
Glasur
Det skal du bruge:
100 g flormelis
1 pasteuriseret æggehvide
Pastafarve, grøn, gul og pink
Lidt sukkerkrymmel
Sådan gør du:
Pisk flormelis og æggehvide sammen til en sej glasur, og del den i tre lige store dele
Indfarv nu glasuren med grøn, gul og pink pastafarve
Kom en smule glasur på hver bolle og drys herefter med sukkerkrymmel
Pynt til sidst med hjemmelavet fastelavnspynt