Hent solsikkesnoren gratis i Randers Storcenter
Ikke alle handicap kan ses... nogle er usynlige.
I Randers Storcenter ønsker vi at give alle vores kunder en god og tryg shoppingoplevelse.
Du kan derfor gøre dit usynlige handicap synligt med solsikkesnoren hos os. Det kan være en stor fordel, hvis du pludselig får brug for ekstra hjælp, tålmodighed og forståelse fra vores medarbejdere eller andre kunder.
Hvem kan få udleveret solsikkesnoren - og hvor?
Vi udleverer solsikkesnoren helt gratis til alle med et usynligt handicap, så vi kan hjælpe med at gøre det synligt for omverdenen.
Du kan afhente din solsikkesnor i Bog & Ide, Paderup Løve Apotek, Paw Sko samt Informationen.
God tilgængelighed og bedre shoppingoplevelser for personer med usynlige handicap
For personer med usynlige handicap som hjerneskade, Parkinson, epilepsi, ADHD, angst, PTSD, kroniske smerter, autisme eller alzheimers, kan det være en udfordring at være blandt mange mennesker i ukendte omgivelser.
Hvis man samtidig oplever at skulle forklare sig for at skabe forståelse, kan det være endnu sværere.
Dette anerkender vi, og derfor har vi valgt at være med i Solsikkeprogrammet!
Træning af medarbejdere og butiksansatte i centret
Randers Storcenter tilbyder alle ansatte og medarbejdere i centret træningsvideoer samt en informationskampagne, der skal være med til at skabe opmærksomhed på udfordringerne, der kan følge med et usynligt handicap, og hvordan de sammen kan skabe de bedste oplevelser for alle kunder i centret.
Find mere viden om programmet
Læs mere om Solsikkeprogrammet på http://solsikkeprogrammet.dk.
Du kan også følge Solsikkeprogrammet på Facebook, LinkedIn eller Instagram (@solsikkeprogrammet), hvis du ønsker løbende viden om Solsikken og usynlige handicap generelt.