29.09.2023
Velkommen til Restaurant MÆT
Fredag, d. 29. september 2023 kl. 10 rullede gitteret op til et nyt spisested i Randers Storcenter. Restaurant MÆT åbnede ved blå indgang ved siden af Imerco Home og overfor Flying Tiger Copenhagen. Der er plads til 50 siddende gæster indenfor, men det vil også være muligt at sidde udendørs, når vejret tillader det.
”Vi har glædet os til at åbne dit nye spisested ved blå indgang i Randers Storcenter med et tilpasset koncept. Hos Restaurant MÆT kan du spise dig mæt i vores store buffet til kun 99 kr. Du vil også kunne købe en to-go-box til 69 kr., hvis du vil have maden med på farten” – fortæller ejerne, Ilhan og Haci Cetin.
Vi byder et stort velkommen til Restaurant MÆT!
Du kan spise dig mæt i den store all-you-can-eat-buffet med varme og kolde retter til frokost og/eller aftensmad og/eller starte dagen med brunchretter kl. 10-12. Der er noget for enhver smag, og buffetudvalget har inspiration fra hele verden og består af velkendte retter samt retter fra det tyrkiske køkken. Skal du have noget nemt med på farten, eller har du glemt at lave madpakken? Er det din tur til at lave aftensmad, og vil du gøre det nemt (for dig selv)? Du har mulighed for at sammensætte din egen to-go-box hele dagen med udvalget fra buffeten. Hos Restaurant MÆT går det nemt og hurtigt: Bestil, betal, tag en tallerken/få en to-go-box og gå ombord i buffeten.
Stort udvalg i buffeten
Salater bl.a. blomkåls-, broccoli- og bulgursalat samt tzatziki og kyllingespyd, flødekartofler, rustikke rodfrugter, græske minifrikadeller og meget mere. Brunch kl. 10-12: Scrambled eggs, pandekager, yoghurt, frugt og meget mere.