30. maj
Halm og landbrug på asfalten
Ægte bondegårdsstemning på parkeringspladsen ved grøn indgang med duften af halm og lyden af ”muh” samt traktorstøj! Kom helt tæt på livet på landet, når landmændene kommer til Randers Storcenter lørdag, d. 30. maj kl. 10-14. Udforsk sanserne – føl, lugt, hør, se og smag på landbruget! Oplev landlig idyl, når kalve, landbrugsmaskiner og halm rykker ind på pladsen med god landlig stemning og aktiviteter for små landmænd 🐮🚜🌾
AKTIVITETSHÆFTE 📖
Randers Storcenters søde maskot – Pyt – kommer forbi kl. 11-14 og deler smil, kram og highfives ud til børn og dyr. Pyt har forberedt et børneaktivitetshæfte (begrænset antal), som kan hentes på pladsen hele dagen. Aktivitetshæftet er fyldt med opgaver samt et aktivitetskort, som guider børnene rundt på hele pladsen. Derudover kan børnene deltage i to sjove konkurrencer i hæftet, hvor vi trækker lod om 2 x gavekort på 200 kr. til Randers Storcenter i hver konkurrence
• Gæt en lort 💩 | Kan børnene se forskel på, hvilket dyr lorten kommer fra?
• Gæt en kornsort 🌾 | Kan børnene se, om det er rug, byg, havre eller hvede fra marken?
Vinderne trækkes mandag, d. 1. juni 2026 blandt alle deltagere, som har svaret korrekt, og de får direkte besked via SMS. Gevinsterne skal afhentes i Randers Storcenter senest søndag, d. 14. juni 2026.
AKTIVITETER PÅ PLADSEN 🧑🌾
• Tæt på dyr! 🐄 Muuuuh… Landmandens to søde kalve rykker fra marken til asfalten. Kalvene elsker at blive klappet på ryggen, så giv dem gerne et kærligt klap – måske kommer dagens blødeste highfive med en våd mule retur
• Hop i førersædet! 🚜 Landmanden har taget en minilæsser, mejetærsker og traktor med, som selvfølgelig må udforskes. Det er tilladt at klatre op og mærke, hvordan det er at sidde bag rattet i de store maskiner fra markerne
• En kommende traktorfører! 🏁 Lad de små fartbøller indtage og prøve kræfter med traktorbanen, så de ka’ erhverve et traktorkørekort som bevis på deres traktortalenter
• Leg på halmballer! 🌾 Børnene ka’ hoppe, kravle og gemme sig i halmballelegelandet. Lad dem få brændt krudt af på den sjoveste måde, hvor der er højt til loftet og plads til at få lidt halm i håret
• Klog på korn og mel! 🧠 Hvordan laver man egentlig mel? Hvad er forskellen på havre, hvede og byg? Udforsk korncontaineren og prøv kræfter med at male mel på gammeldags manér og lær mere om de forskellige kornsorter og vejen fra marken til tallerkenen
• Smag på landbruget! 🍎 Gør plads i maven og smag lækre produkter fra landbruget. Der er mulighed for at prøve lidt af hvert – måske noget, du ikke har smagt før. Ta’ en bid af landet, når landmændene uddeler smagsoplevelser
• Mal på sten! 🪨 Slip kreativiteten løs og mal på sten. Skal der være en traktor, blomst, bondegård eller noget helt fjerde på stenen? Mød op med gode idéer og lysten til at være kreativ, så kan en grå sten forvandles til ægte kunstskat
Ta’ familien under armen og kom til en dag fyldt med sjove oplevelser, lærerige aktiviteter og ægte landlig idyl – på asfalten ved Randers Storcenter! 🧑🌾