gaver, randers, jul

Ønsketræet: Giv julen videre

Julen handler om glæde, og glæden ved at give er den bedste. Traditionen tro rejser vi det store ønsketræ, hvor du kan opfylde et ønske hos et udsat barn.


Ønsketræet i Randers Storcenter

Ønskesedlerne på træet kommer fra børn, der er anbragt uden for deres hjem og ikke har nogle forældre eller familie, der giver dem en julegave. På forskellige institutioner og opholdssteder har børnene lavet en ønskeliste med gaver, der højst må koste 200 kroner. Alle børn er anonyme, så det er kun navnet på deres institution, der fremgår.

givjulenvidere0619-1 Ønsketræet: Giv julen videre

 

 

Opfyld et juleønske

Det er desværre ikke alle børn, der er så heldige at få en julegave, enten fordi de ikke har forældre eller forældrene ikke har råd til gaver. Faktisk er antallet af danske familier, der søger julehjælp, generelt stigende, og andelen af fattige børn i Randers Kommune er vokset de senere år. Derfor er det en stolt og vigtig tradition, når vi i Randers Storcenter hvert år rejser det store ønsketræ på Centertorvet, hvor udsatte børn kan få hængt kuverter med deres juleønsker op.

Det er helt enkelt at deltage

Du opfylder et ønske ved at vælge en kuvert, købe den ønskede gave og aflevere den indpakket i Infoboden på Centertorvet senest d. 8. december. Husk at aflevere ønskesedlen samtidig, så gaven kan komme frem til den rette modtager. Vi sørger for, at alle pakker kommer frem til jul.

Der findes mange måder at hjælpe trængende familier i juletiden, men ønsketræet er en helt konkret mulighed for at gøre en forskel. Du kan jo tage dine egne børn med ind og købe gaven? Dermed kan du give dem en fornemmelse af, at julen betyder glæde og fællesskab for alle, ikke kun den nærmeste familie. Centrets butikker bakker 100 procent op om ønsketræet og sørger for, at alle deltagende børn får deres ønsker opfyldt.

 

 


I magasinet finder du også:

Børnemode: Det er jul, det er cool
Convenience: Nem december
Guide: 24 julehits


I butikkerne lige nu

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

TIL TOP