Familie: Efteråret = familietid

Efterårsferien giver tid til familietid. Vi skal væk fra mobilerne og i stedet brugen tiden på en tur i skoven, i svømmehallen eller fælles madlavning.


Mere fokus på familietid 

Tablets og mobilerne fylder sikkert meget i dit barn eller børns hverdag – ligesom hos alle andre. Men i efteråret og efterårsferien er der også mulighed for familietid og hygge. Derfor har vi samlet en håndfuld alternativer, vi tror på, der med lidt snilde og vilje, kan lokke ungerne væk fra Fortnite, CS Go og Minecraft. Se dem nedenfor eller i det nye magasin. 

 

familietid_ Familie: Efteråret = familietid

 

Her er 7 tips til mere familietid

1) Ta’ børnene med i køkkenet
Der er bare ikke noget mere hyggeligt end at lave mad og bage med ungerne. Mens det alligevel regner og blæser udenfor, så hav det sjovt i køkkenet og lav noget lækkert, hele familien kan nyde sammen.

2) Ud og kig på stjerner
Gå på opdagelse i det store rum deroppe. Men husk det rigtige udstyr og noget tøj, du kan holde varmen i udenfor.

3) Hyg med højtlæsning
Behøver vi at sige mere? En lun kop the og en god bog i sofaen – så er I helt klar til efteråret.

4) Kreahjørnet
Fold kreativiteten ud, tegn dit yndlingsdyr eller aktivér hjernecellerne med leg og aktivitet. Vi har alle de redskaber, du skal bruge i Randers Storcenter.

5) En tur i svømmehallen
Til jer, der ikke lige vinterbader, så kan I stadig komme i vandet og holde varmen i svømmehallen. Find det helt rigtige udstyr i Randers Storcenter.

6) Sluk mobilen og spil med
Det er sjovt at spille. Det er endnu sjovere at spille med andre. Der er bare ikke noget, der samler familien om bordet som kortspil, brætspil og lignende. Og med alle de tilbud, vi har, så kan I helt sikkert finde familiens næste favoritspil her.

7) På med det fornuftige tøj og ud i naturen
Det sker hvert år, men det imponerer hver gang; efterårets smukke og vemodige farver. Tag familien ud og nyd det, så længe det varer. Og hvis børnene stiller spørgsmålstegn ved idéen; så har ingen børn hidtil taget skade af lidt frisk luft og farve i kinderne.

 


I magasinet finder du også:

Herremode: Pak til weekendturen og efterårets oplevelser
Opskrift: Velsmagende æblecrumble
Guide: 6 ideer til selvforkælelse


I butikkerne lige nu

TIL TOP