Kvinde med håndklæde om håret smurt ind i sunde olier

6 olier, der gør dig sund og skøn

Olie er en næsten magisk eliksir, der plejer hud og hår udefra og gør dig sund indefra. Huden har især brug for ekstra fugt og pleje efter en grå og kold vinter – derfor er olier uundværlige lige nu. 

Vi har samlet 6 forskellige typer af de gyldne, fløjlsbløde olier, der gør dig sund, skøn og blød på hver deres fortryllende måde. 


1. Få smukt hår med arganolie

Arganolie er et vidundermiddel til dit hår, der kommer fra argantræet i Marokko. Olien indeholder fedtsyrer og E-vitaminer, der giver glans og fylde og forebygger knækkede hårstrå samt skæl og svamp i hovedbunden.

Sådan gør du: Tilsæt en lille mængde olie i fugtigt hår, inden du styler, eller brug olien som fugtgiver natten over.

TIP
Kig på ingredienslisten. Jo højere oppe olien står, jo mere ren olie er der i produktet.

.

Haarolie-MOROCCANOIL-Poul-M-339-kr 6 olier, der gør dig sund og skøn

Hårolie, 50 ml, MOROC- CANOIL, Frisør Poul M, 339 kr.


2. Frisk op med pebermynte

Æterisk, japansk peber­mynteolie har mange egenskaber. Den kraftige duft gør olien god til alt fra forkølelse til maveonde. Æterisk olie betyder, at olien er koncentreret, fordi den er udvundet ved presning.

Sådan gør du: Put to dråber i kogende vand, og indånd dampene mod forkølelse, gnid fem dråber på ømme muskler, eller drik et glas vand med en dråbe om dagen, hvis du lider af tarmproblemer eller oppustet mave.

Japansk-pebermynte-olie-Paderup-Loeve-Apotek-20-ml-5395-kr 6 olier, der gør dig sund og skøn

Japansk peber­mynteolie, 20 ml, NATUR­DROGE- RIET, Paderup Løve Apotek, 53,95 kr.

 


3. Dup din hud blød med marula-olie

Marula-olie er en mindre kendt olie fra marulatræet, der vokser på den afrikanske savanne. Marula-olie er fantastisk til huden, fordi den indeholder C- og E-vitamin, antioxidanter og har et højt indhold af omega 6 og 9, som blødgør og opstrammer huden.

Sådan gør du: Brug olien som kropsolie på tør hud eller som massageolie.

Thai-Makrut-Lime-Firming-Oil-170-ml-The-Body-Shop-195-kr 6 olier, der gør dig sund og skøn

Thai Makrut Lime Firming Oil, 170 ml, THE BODY SHOP, 195 kr.


4. Styrk hjerte og hjerne med fiskeolie

Fiskeolie er populært hos danskerne, fordi den indeholder omega 3-­fedtsyrerne EPA og DHA, som kun findes i fede fisk. De styrker hjerne, hjerte og syn  og plejer de indre organer og afhjælper tør hud.

Sådan gør du: Spis fiskeolie som kapsel eller i flydende form. European Food Safety Authority anbefaler 250 mg af både EPA og DHA pr. dag. Indholdet kan variere fra mærke til mærke, så tjek anbefalet dosis.

fiskeolie-futura-1000 6 olier, der gør dig sund og skøn

Fiskeolie, 1.000 stk., FUTURA, Normal, 89 kr.

 


5. Plej dit ansigt med abrikos­kerneolie

Abrikoskerneolie har et højt indhold af A- og E-vitamin, som øger din huds elasticitet. Den trænger hurtigt ind og er især god om vinteren, hvor huden er følsom.

Sådan gør du: Brug et par dråber olie i ansigtet som serum før dagcreme eller som skånsom og plejende makeupfjerner.

Abrikoskerneolie-SARD-300-ml-Matas-23995-kr 6 olier, der gør dig sund og skøn

Abrikos­kerneolie, 300 ml, SARD KOPENHAGEN, Matas, 239,95 kr.

TIP
Kropsolie er tungere end ansigtsolie, så undgå kropsolie i ansigtet, medmindre den også er beregnet til det.

6. Bliv sund indefra med valnøddeolie

Valnøddeolie er en god kilde til at smøre din krop indefra. Valnødde­olie indeholder 11 procent omega 3 og har et højt indhold af E-vitamin og omega 6, der er godt for din krop.

Sådan gør du: Brug olien til dressinger på salat og i pasta. Den er ikke velegnet til at stege i, da opvarmning ødelægger smagen.

Valnoeddeolie-HUILE-DE-NOIX-500-ml-Soestrene-Grene-2997-kr 6 olier, der gør dig sund og skøn

Valnødde­olie, 500 ml, HUILE DE NOIX, Søstrene Grene, 29,97 kr.

TIP
 Stil dine olier i køleskabet. De bliver harske i varme og lys.

 

Vi tager forbehold for tastefejl, prisændringer og udsolgte varer.

 


I butikkerne lige nu

Ingen kommentarer

TIL TOP