FERIE-VIP BILLET til børnene 24. juni | 10:00

Igen i år kom en gruppe familier på standtur med Red Barnets Familieoplevelsessklub for udsatte børn – Klub 1. Strandturen i juni, som er en prestigetur. En prestigetur er en tur, man kan nævne i klassen, så man er lidt ligesom de andre, men det er også, som alle de andre ture med Klubben, noget man kan være fælles om i familien, så man har noget positivt at snakke om, for mange af disse børn lever i familier med manglende mentalt overskud eller meget dårlig økonomi, helt uden et netværk. De oplever sjældent noget sjovt, udviklende eller spændende sammen. Turen i år gik til Rygård Strand og midlerne hertil var ansøgt hos Randers Storcenters Velgørenhedspulje, som velvilligt donerede pengene til den skønne tur.
Hvad/hvem er Red Barnet Randers Familieoplevelsesklub for udsatte børn – Klub 1
En gruppe frivillige, som støtter familierne, som har forskellige baggrund og er udsatte af flere årsager, men fælles for dem er, at de ikke har overskud til at tage af sted på oplevelser sammen med deres børn uden deres støtte. De giver menneskeligt overskud ved at være 1 frivillig pr. 3 familiemedlemmer; hvis der for eksempel er 21 fra klubben, er der 7 frivillige til at støtte op. Vi har altid mad med, og oplevelsen er helt udgiftsfri for familierne. Formålet er at skrive historien om for det enkelte barn. De får set deres forældre på en ny måde og har noget fælles at snakke om.

Beretning fra årets Strandtur:
Strandturen gik igen i år til Rygård Strand. Dagen startede kl. 10, hvor bussen tog af sted fra Randers, og vejret lovede ikke det bedste! Trods vejret kom næste alle hurtigt i vandet. Det var en smule koldt, men det stoppede ikke børnene i at lege med alle strandtingene. Det var vældig hyggeligt. Et af børnene spottede hurtigt et lille vandløb, hvor der ellers blev gravet, leget og sejlet med de små både. . Det skabte latter og smil hos mange. Midt på dagen blev der tændt op i engangsgrillen, så den kunne blive klar til pølser og brød samt pastasalat med grov pasta og en masse gode grøntsager, som var et hit, trods den lidt ”sundere” stil end normalt.
Desværre kom der også regn hen over dagen, men humøret var højt så for at få varmen – spillede de flere aktive spil på stranden bla. vikingespil – pigerne mod drengene. På hjemturen med bussen blev det også tid til en is – så trods vejret kunne børn og voksne nu se tilbage på en sjov, hyggelig og uforglemmelig dag ved stranden.

facebook Red Barnets Klub 1 tog på strandtur – trods vejretgoogle Red Barnets Klub 1 tog på strandtur – trods vejretpinterest Red Barnets Klub 1 tog på strandtur – trods vejrettwitter Red Barnets Klub 1 tog på strandtur – trods vejretemail Red Barnets Klub 1 tog på strandtur – trods vejret

Ingen kommentarer

Kommentarer