Randers Storcenter giver julen videre

Vi ønsker, at julen skal være en dejlig tid for alle. Randers Storcenter forsøger derfor at skabe hyggelige rammer omkring juleshoppingen for både voksne og børn.

Derudover har vi en række tiltag, som fremmer det, at give så mange som muligt en god jul.

Under hashtag’et #givjulenvidere deler vi selv – og opfordrer Jer alle – til at vise, hvordan vi kan give julen videre til alle dem, der står os nær, dem vi ikke kender, dem vi ønsker en lidt bedre jul, dem der gør os glade og alle dem vi mener fortjener det.

 

Randers Storcenters Velgørenhedspulje giver julen videre

Traditionen tro har vi igen i år rejst det store Ønsketræ, som i år har givet kunderne og personalet her i centret mulighed for: at opfylde et juleønske hos 300 børn, som har brug for ekstra opmærksomhed.

Alle kuverter er taget – og de mange pakker er nu på vej til diverse institutioner, som nu skal danne rammerne for en god jul med gaver til de dejlige børn. For julen handler om glæde, og glæden ved at give er den bedste.

 

I Randers Storcenter vil vi også rigtige gerne give julen videre. Og dette har vi også gjort i år via vores Velgørenhedspulje til flere forskellige foreninger, institutioner og også Julehjælpen 2019 –  Dansk Folkehjælp med afdelingerne i Randers Kommune, Norddjurs Kommune og Syddjurs Kommune.

 

Igennem mange år har Randers Storcenter støttet Dansk Folkehjælp i forbindelse med årets julehjælp.

I år har Dansk Folkehjælp Julehjælpen fået rigtig mange henvendelser, og i alt 243 familier er nu godkendt til støtten.

Randers Storcenters Velgørenhedspulje donerer i år gavekort til hver familie, så de frit kan vælge, hvad de ønsker blandt centrets butikker og Bilka.

 

Dansk Folkehjælp Djurs-Randers-afdelingen pakker i disse dage, de mange pakker og poser til de familier, der er tildelt julehjælp – og sammen med disse følger gavekortet til hver familie..


I butikkerne lige nu

TIL TOP