vitaminer, grøntsager, efterår

Sundhed: Spis løs af naturens vitaminer

Danmark er fuldt af sunde grøntsager og frugt i efterårsmånederne. Vi har fundet 6 sunde ­vitaminboostere – der alle er lokalt produceret.


 

Æbler

Efteråret er æblesæson. Æbler har mange vitaminer og mineraler, især C-vitamin, der styrker dit immunforsvar. De indeholder desuden fibre, som giver dig en god tarmflora.

Brug som: Sprøde æblechips. En sund og simpel snack. Tænd din ovn på 110 grader. Skær 2-3 æbler i tynde skiver, vend dem i kanel og salt, og læg dem på en bageplade. Bag i ca. 45 minutter på hver side. Hold øje, da både tykkelse og æblesort har betydning for bagetiden.


 

Rødbeder

Rødbeder har fået comeback som superfood. Den røde rod indeholder nemlig to vigtige stoffer: nitrat, der får blodet til lettere at cirkulere rundt i kroppen og øger din iltoptagelse, samt betaliner, der modvirker inflammation. Desuden er rødbeder en god kilde til A- og C-vitamin samt magnesium, natrium og jern.

Brug som: Rødbede­juice med ingefær og æble. Et studie har vist, at et glas rødbedejuice om dagen kan have en tydelig effekt på din krop og dit blodomløb.


 

Kål

Kål strutter af sundhed. De er er fulde af fibre, A- og C-vitamin og indeholder samtidig få kalorier. Det meste kål er i sæson fra oktober og hele vinterhalvåret, og kål smager godt både i kolde og varme retter.

Brug som: Sund salat. Kål bibeholder flest vitaminer rå og har mange muligheder. Bliv inspireret til efterårets bedste salatopskrifter i Salattøsens nyeste opskriftsbog:


Bog, SALATTØSENS GRØNNERE HVERDAG af Mette Løvbom, Bog & Idé, 249,95 kr.


 

Tranebær

Tranebær er i sæson fra oktober til december. Det er et bær med mange gode egenskaber. Det indeholder store mængder A-, B12- og C-vitamin. Samtidig har det et højt indhold af fibre, kalcium og antioxidanter.

Brug som: Kosttilskud. Kosttilskuddet fra Drogens Vital indeholder mange C-vitaminer, der styrker dit immunforsvar i efterårsmånederne.

Kosttilskud med tranebær, Drogens Vital, 400 ml, Apoteket, 127,95 kr.


 

Grønkål

Grønkål er noget af det sundeste, du kan spise. Den er fyldt med antioxidanter og rig på kalk og fibre. Bare 100 gram grønkål dækker 20 procent af dit daglige kalkbehov.

Brug som: Smoothie til morgenmad. Blend 60 g grønkål, 1 banan, 1 dl havregryn og 2 dl mandelmælk.

Smoothieblender, OBH Nordica, Imerco Home, 599,95 kr.


 

Champignon

Champignon og andre svampe er en perfekt efterårsspise. De er både kaloriefattige og fyldt med kostfibre og B-vitaminer, som svampene hiver ud af jordbunden og lagrer i svampekødet. Champignon er desuden rige på jern og jod, og styrker dit immunforsvar.

Brug som: Champignonsuppe. Når du koger suppe, mister du ikke mineralerne og vitaminerne i svampene, som når du steger dem, fordi kogevandet bliver spist.

 

Vi tager forbehold for tastefejl, prisændringer og udsolgte varer.

I butikkerne lige nu

Ingen kommentarer

TIL TOP