Marcipan-nougat-smaakager

Jul i køkkenet: Magiske mundfulde i guld & rød

Konfekt er indbegrebet af julehygge. Og i mange familier er det lige så meget en tradition at lave julekonfekt sammen, som det er at spise den. Tril, rul og blend jer til årets julegodter med disse nemme opskrifter fra Konfekt af Anne Mette Voss, som vandt den store bagedyst i 2013. 

Opskrift: Bountykugler

BountyKugler-Randers-Storcenter-1 Jul i køkkenet: Magiske mundfulde i guld & rød

30 stk., sværhedsgrad: let

BOUNTYMASSE
½ polynesisk vaniljestang
2 tsk. flormelis
250 g kokosmel
1 dåse kondenseret mælk (397 g)

OVERTRÆK OG PYNT
250 g mælkechokolade
1 spsk guldstøv

FREMGANGSMÅDE:
Flæk vaniljestangen, skrab kornene ud, og mas dem sammen med flormelissen. Rør det sammen med kokosmel og kondenseret mælk. Stil massen i køleskab til dagen efter.

Tril ca. 30 små, mundrette kugler af bountymassen, og læg dem på køl, mens chokoladen forberedes.

Hak to tredjedele af mælkechokoladen groft, og smelt den ved meget lav varme i en skål over vandbad. Riv den sidste tredjedel af chokoladen på rivejern. Tag skålen op af vandbadet, og rør den fintrevne chokolade i den smeltede del. Rør det godt sammen.

Vend dernæst de små bountykugler i chokoladen en efter en. Sæt dem på et stykke bagepapir, og vent, til chokoladen er størknet. Kom kuglerne i en lille frysepose sammen med guldstøvet, og ryst godt for at fordele støvet.

 

Opskrift: Marcipankiks med nougatfyld

Marcipan-nougat-smaakager-1 Jul i køkkenet: Magiske mundfulde i guld & rød

15 stk., sværhedsgrad: mellem

KIKS
½ polynesisk vaniljestang
1 tsk. flormelis
150 g ren rå marcipan
1 spsk. flormelis, til udrulning

FYLD
70 g blød nougat
30 g god mørk chokolade
1 tsk. frysetørret hindbærstøv

 

FREMGANGSMÅDE:
Flæk vaniljestangen, skrab kornene ud, og mas dem sammen med flormelissen.  Ælt vaniljesukkeret sammen med marcipanen. Rul marcipanen tyndt ud i lidt flormelis til en tykkelse på ca. 2 mm.

Udstik 30 små hjerter, og placér dem på et par bageplader beklædt med bagepapir. Bag dem let gyldne i ovnen ved 180 grader varmluft i ca. 6-8 min. Køl hjerterne af.

Smelt nougaten i en skål over vandbad ved lav varme. Hak chokoladen meget fint, og rør den i nougaten, når den er smeltet, til en ensartet creme. Sæt cremen i køleskab i en halv times tid, til den er mere fast i det, men stadig smørbar. Læg de små marcipankiks sammen to og to med lidt nougatfyld, og drys med hindbærstøv inden servering.

TIP
Kan du ikke få nok? Find endnu flere konfektopskrifter på bilka.dk.

Dæk et flot og klassisk julebord
Lav den perfekte juleand
Få også tips til det smarte look til julefrokosten


I butikkerne lige nu

TIL TOP