julefest, jul, fest

Julen og alle dens fester

Vi fortsætter med at sprede juleglæde, og denne gang har vi fokus på julens mange fester. Du finder inspiration til flotte festoutfits til både ham og hende, alt den lækreste makeup og selvfølgelig den smukke borddækning, så du er helt klar til årets sidste fester med familie og venner.

Julefrokoster, juleaften og ikke mindst nytårsaften er alle aftener, hvor du i den grad kan tillade dig at skrue op for dit outfit med glitter, glamour og charme! Hop i stilletter og en fin kjole, når du skal danse natten lang. Og husk accessories, der er prikken over i’et. Vi har fundet en masse forskelligt lir fyldt med bling bling. Gør til sidst looket fuldendt med en fin og feminin makeup i smukke røde og varme nuancer.

Vi har selvfølgelig også fundet det rigtige outfit til mændene, så de kan blive klædt flot på til festerne. Find inspiration her, hvor vi har samlet 3 flotte looks til herrerne. Og husk også julens mindste med de perfekte, fine og søde outfits, som de kan have på til årets bedste dag – juleaften.

En god julefest har ofte også et smukt dækket julebord, som emmer af magi, æstetik og selvfølgelig god stemning. Bliv inspireret til julens smukkeste bord her. Skal du ikke selv holde julefesten, men er blevet inviteret til en? Så glem ikke en sød værtindegave som tak.

Juletid er også familietid og juleferie, så husk at lave en masse julehygge sammen. Måske skal I hive børnene med ud i kulden, så I får en pause fra digital underholdning derhjemme og i stedet får masser af frisk luft i kinderne – gemmeleg er noget, som aldrig går af mode!

Ligeså hyggeligt som det kan være at være ude, ligeså hyggeligt er det også at hygge sig i køkkenet med bagning og julegodter. Smøg ærmerne op, og bag nogle lækre honninghjerter eller andre julelækkerier.


 

Det finder du i det nye julemagasin:

Herremode: 3 fine festlooks
Tendens: Bling bling
Gaveguide: Værtindegaver
Damemode: Tid til julefest
Børnemode: Klar til juleaften 
Bolig & Mad: Julens smukke bord
Skønhed: Lady in red
Opskrift: Honninghjerter
Sport: Ud i kulden

 


I butikkerne lige nu

TIL TOP