randers, rgf, ildsjæle

Interview: Mød 3 ildsjæle i Randers

De lægger utallige frivillige timer i deres arbejde og går altid hele vejen med deres idéer. 


 

1. Torben ‘Totte’ Kjeldsen

rgf1 Interview: Mød 3 ildsjæle i Randers

 

Totte er 52 år og bor i Randers. Han er forretningsordfører i Randers gymnastiske Forening, RgF, hvor han i år har været ansat i 20 år. Han har været tilknyttet foreningen siden 1990. Privat er Totte gift og far til to børn på 13 og 16 år, der begge dyrker gymnastik i RgF. Tottes kone er også en del af foreningen. For Vinie og Totte er Randers gymnastiske Forening ikke bare en forening. Ikke bare et arbejde. RgF er blevet en væsentlig del af begge familiers liv, og derfor bruger de også en del frivillig tid ved siden af den 37 timers arbejdsuge. Glæden ved at se de aktive i hallen gør, at det er al ekstratiden værd.

RgF er meget mere end gymnastik

Det er en forening med 12 fastansatte, 250 frivillige og 4.100 medlemmer. De deltager i alt fra babymotorik til Grand Prix-gymnastik og bydels­mesterskaberne i bordtennis for seniorer. “Vi er en proaktiv forening, og vi gør rigtig meget for at udvikle vores aktiviteter, så det passer ind i det samfund, vi lever i. Derfor eksperimenterer vi hele tiden med nye sportsgrene og events,” fortæller Torben ’Totte’ Kjeldsen, der er forretningsordfører i RgF. Sammen med 11 ansatte, holder han styr på en af landets største og ældste organisationer.

Frivillige og aktiviteter

En af de nyeste tilføjelser til aktivitetsprogrammet er Jumping Fitness. “Det var en af vores frivillige, der kom med idéen. Så søgte vi midler og fik uddannet nogle instruktører, og allerede inden første træning måtte vi oprette endnu et hold. Dette var fordi det første var booket,” fortæller Totte. Tottes kollega supplerer: “Det er jo ret unikt, at en forening har hele 12 ansatte, som får lov at sidde bagved og samle trådene og gribe idéer fra de frivillige. Men vi vil samtidig slet ikke være noget uden de mange engagerede frivillige,” forklarer hun. Og kommer man med en idé til Totte og Vinie, får man sjældent et nej. “Fundamentet er frivillighed og engagement. Så brænder du for idéerne, prøver vi at få det gennemført. Det er også med til at motivere de frivillige til at blive ved,” forklarer Vinie.

 

rgf3 Interview: Mød 3 ildsjæle i Randers

Folks glæde er drivkraften

Både Totte og Vinie arbejder i RgF, men der bliver også lagt mange timer ud over jobbet. “Nogle gange kan det være svært at finde ud af, hvad der er frivilligt, og hvad der er arbejde. Men det gør ikke noget. For det driver mig at se alle de glade mennesker, der synes, det er fedt at være en del af RgF. Så går det hele jo op i en helhed til sidst,” fortæller Vinie, der har arbejdet i RgF i 10 år. Hun griner lidt, da det samme spørgsmål bliver stillet til Totte, der har 20 års jubilæum til august. For der er ingen tvivl om, at Totte også bruger rigtig meget af sin tid på RgF. “Jeg står ikke på gulvet mere, og det kan jeg godt savne. Men der er simpelthen ikke tid. Jeg er mere involveret i at sætte den ­politiske dagsorden,” forklarer han.

 


2. Vinie Andreasen

rgf2 Interview: Mød 3 ildsjæle i Randers

Vinie er 49 år og bor i Randers. Hun rekrutterer nye frivillige og står for ungenetværket, kurser og camps i RgF-regi. Hun har selv gået i foreningen, fra hun var seks år gammel. Hun blev instruktør som 13-årig og har nu arbejdet i foreningen i 10 år. Vinie mødte sin mand i RgF, så de er et rigtig RgF-par. Begge deres børn, der i dag er 22 og 20 år, er vokset op i foreningen… og det forpligter! De er i dag engageret som instruktører og sidder begge i udvalg i RgF.

Livet som træner

Men selv om Totte ikke længere underviser, går han jævnligt over i hallen. Dette gør han specielt, når han skal til de mange møder, hvor alle mennesker har holdninger. “Jeg stiller mig i døren og kigger på dem, der er aktive. Så siger jeg til mig selv, at det er derfor jeg tager til de hektiske møder. Det er medlemmerne og de frivillige, der driver værket og skaber denne glæde. Det er en drivkraft for mig,” fortæller Totte og supplerer, at det fascinerer ham, hvor meget betydning du som frivillig kan have på børn. “Du kan som træner være med til at skabe en retning for de kommende verdensborgere,” siger han.

Vi skal gøre det nemt at være frivillig

Både Vinie og Totte har børn og ægtefæller, der også er en del af foreningen. Vinie har endda mødt sin mand i RgF, så de er et rigtigt RgF-par. “Det er ret unikt at arbejde et sted, hvor dine børn og resten af familien er med. Det er helt sikkert også en motivationsfaktor, der gør, at jeg har lyst til at bruge så mange timer i foreningen,” fortæller Vinie. Det er Totte enig i. Han mener, at det på mange måder var banebrydende og fremad­synet, da RgF for 20 år ansatte ham. “Det var imponerende, at de turde være så visionære og ansætte mig til at udvikle forretningen i stedet for bare beholde mig som 1. holdstræner,” forklarer han. Han fortæller, at de ansattes fornemmeste opgave var og er stadig at gøre det nemt at være frivillig. Så kan de frivillige koncentrere sig om at være trænere, instruktører og lave events og aktiviteter for de mange aktive medlemmer.

rgf4 Interview: Mød 3 ildsjæle i Randers

 

Fri søndagsleg og et sjovt forhindringsløb

RgF er ikke kun motion og holdtræning. Foreningen laver også en masse åbne events i samarbejde med blandt andre DGI, Dansk Svømmeunion, GymDanmark og Randers Kommune. RgF står også bag forhindringsløbet Habour ­Challenge Randers, der foregår til vands, til lands og i luften. “Det er et syv kilometer langt forhindringsløb i Randers Havn, hvor deltagerne virkelig kan teste deres styrke. Sidste år havde vi 1.000 deltagere, og i år satser vi på 1.250,” forklarer Totte. Samtidig har RFG en masse sommercamps for børn og unge, hvor alle kan deltage.  “Vi gør generelt meget for at åbne op og lave aktiviteter for alle, så vi ikke kun er for medlemmer. Vi har blandt andet åbent hver søndag til søndagsspring for hele familien. Desuden har vi vandreture, mindfulness og andre oplevelser for både børn, voksne og seniorer,” supplerer Vinie. Begge drømmer i fremtiden om, at RgF’s foreningshus og træningsfaciliteter kommer til at ligge på samme placering. “Ligesom i et storcenter giver det mere dynamik og energi, at der er mange aktiviteter og mennesker samlet på samme sted. Det skaber endnu bedre rammer og et større fællesskab,” siger Totte.

 


3. Bjarne Olsen

rgf5 Interview: Mød 3 ildsjæle i Randers

Et fire dages konkurrenceløb med danske og udenlandske eliteryttere. Manden bag det årlige Randers Bike Week, Bjarne Olsen, gjorde sin drøm til virkelighed i 2012. 

6 ugers intensivt arbejde om året plus det løse. Så meget tid bruger løbsarrangør Bjarne Olsen frivilligt på at arrangere konkurrence­løbet Randers Bike Week, som han startede i 2012. Han har selv dyrket cykelløb på konkurrenceniveau og været en del af Danmarks Cykle Union i mange år. Så kan ved, hvor meget det kræver at være konkurrencerytter. “Det er jo en livsstil for konkurrencerytterne, som træner seks-syv dage om ugen. Men selv om det tager rigtig meget af min fritid, er det det hele værd, når det hele går op i en helhed. For jeg elsker hele konkurrenceelementet og nerven i cykelløb,” fortæller Bjarne Olsen. Det hjælper dog også, at hele Bjarnes familie deler hans passion for cykelløb. “Min kone er speaker under Randers Bike Week, min svigersøn står for bilerne. Min søn kører førerbilerne, og min datter står for kiosken og for opdateringer på Facebook, så hele familien er med. Det betyder selvfølgelig enormt meget,” forklarer han.

 

rgf6 Interview: Mød 3 ildsjæle i Randers

Ikke meget søvn

Bjarne startede Randers Bike Week, fordi han syntes, at der manglede et konkurrencestævne for de unge talenter i Europa. Og efter at København rendte med et cykelløb i samarbejde med Danmarkes Cykle Union, lykkedes det ham selv at stable Randers Bike Week på benene. Dette skete med økonomisk støtte fra Eventsekretariatet i Randers. “Jeg drømte om at lave et løb for unge talenter, både i Danmark og Europa, og det er lykkedes med Randers Bike Week,” forklarer Bjarne og tilføjer, at blandt andre Kasper Asgreen og Mads Würtz, der begge kører professionelt nu, har deltaget i Randers Bike Week. “Løbet er dog ikke kun for unge. Vi har omkring 300-400 ryttere med – alt fra U11-talenter til 40+ og Danmarks topelite. De kører alle forskudt i løbet af dagene, så der er gang i den,” fortæller han. Som løbsansvarlig sørger Bjarne for, at alt kører. Han tjekker, at dagens rute er i top, holder overblik og slukker brænde, der opstår under et stort arrangement. Og så har han også lige 200 gæster indlogeret på sit hotel, Motel X, i Randers. “Jeg får ikke rigtig så meget søvn under sådan et løb. Men det gør ikke noget,” forklarer han.

I år med U19 Cup

Det fire-etapers løb i Randers er det eneste cykelløb i Danmark, hvor rytterne kører på helt lukkede ruter uden trafik. “Vi forsøger at lave en nyhed hvert år, som tilskuerne kan glæde sig ekstra meget til. Vi har blandt andet haft gadeløb i Hadsted, og så har Tour de France-vinder, Chris Froom, kørt med i 1. etape engang,” fortæller den engagerede løbsarrangør. I år bliver der også noget at se frem til. Cykel­løbet har nemlig fået tildelt U19 Cup, som betyder, at 130 af de bedste juniorer mellem 17-18 år i verden kommer til at køre med i løbet. “Der kommer mange af dem, som du vil se i fjernsynet om nogle år, så det bliver et virkelig spændende løb,” lover Bjarne

 


Skal du hoppe på triatlon-trenden denne sommer? 

Kom til gratis drop in- fysioterapi og jordemoder i uge 22-25 

Nyd en picnic i den dejlige natur i Randers og omegn med Randers Storcenters udvalg af takeaway

Få inspiration til underholdning på bagsædet til kør-selv ferien med familien


I butikkerne lige nu

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

TIL TOP