Det ser kompliceret ud, men er faktisk slet ikke svært. Nu kan du blive din egen hårstylist med flotte og sofistikerede frisurer ved at følge denne guide!

Bliv din egen hårstylist

Det ser kompliceret ud, men er faktisk slet ikke så svært. Nu kan du overraskende nemt selv lave to flotte og sofistikerede frisurer. Følg step by step-trinene på disse sider, og bliv helt fin på toppen – til både hverdag og fest.

Fletning i siden

Step 1:
Lav en skilning i siden, toupér eventuelt håret for at give ekstra fylde, og fiksér med et stylingprodukt.

Step 2:
Del håret i fire sektioner, og flet nu håret, som du ville flette et julehjerte. Kryds skiftevis over og under med hver hårtot, indtil fletningen når den ønskede længde.

Step 3:
Fastgør enden af fletningen under håret med to hårnåle på kryds, så fletningen ikke flytter sig.

TIP: Brug hårpudder, så er håret lettere at arbejde med, da det giver struktur og fylde til håret. Og så gør det jo heller ikke noget, at den lille hårpudder her ligefrem pynter på badeværelset.

Ras_mag_0416-10-008 Bliv din egen hårstylist

Resultatet: Romantisk og nydelig. Du kan enten lade håret hænge løst, som vist her, eller samle det i en hestehale. Begge dele giver et flot resultat.

Knude i nakken

Step 1:
Del håret i tre sektioner, toupér det en smule for at give ekstra fylde, og fiksér gerne håret med et stylingprodukt.

Step 2:
Saml den midterste hårtot i en lav hestehale, og fastgør den med en elastik.

Step 3:
Kryds derefter hårtotterne fra begge sider over hestehalen, og fastgør dem under hestehalen med en elastik eller hårnål.

TIP:Lav en såkaldt rytterelastik med to hårnåle. Så slipper du for at skulle vikle en elastik mange gange rundt om håret. Sæt to hårnåle i en elastik, saml håret i en hestehale, og fastgør først den ene hårnål, sno derefter elastikken rundt om håret, og fastgør den anden hårnål.

Ras_mag_0416-10-004 Bliv din egen hårstylist

Resultatet: Cool og afslappet. Du kan løsne totterne lidt i begge sider, så looket får et mere skødesløst udtryk.

TIP: Få frisuren til at holde hele dagen ved at bruge en fikseringsspray fra Kérastase fra Poul M


TIL TOP