Prøv kræfter med carambole

DEN DANSKE BILLARD UNION afvikler i samarbejde med Randers Kommune og Sport Event Danmark verdensmesterskabet i billardsportens kongedisciplin
3-Bande Carambole i Ridehuset på Værket i Randers fra d. 26. til d. 30. november 2019.

I den forbindelse kan du selv komme og prøve kræfter med carambole på Centertorvet i weekenden d. 25. – 27. oktober.

Der vil være opstillet et helmatch carambolebord og et 9-fods pool bord og du får her muligheden for at dyste mod nogle af Randers’ højtrangerende spillere, der samtidig kan give instruktion og gode råd samt introduktion til både 3-bande carambole og pool.

Kom forbi og få en kø i hånden – måske har du evner til at blive en elite billard spiller.

Medlemmer fra Randers Billard Klub og Randers Pool Club vil være tilstede alle 3 dage ligesom DDBU også vil være repræsenteret.

Vi glæder os til en sjov og anderledes weekend på Centertorvet.

Læs mere om VM i 3-bande carambole og hvordan du får billetter


Arrangør

Randers Storcenter

Afholdes:

25. oktober 2019 - 27. oktober 2019

« Tilbage til events
TIL TOP