H.C. Ørsted på farten

Gnistrende og lærerig udstilling: ”H.C. Ørsted på farten” i Randers storcenter

Randers Storcenter giver kunderne en gnistrende, elektromagnetisk oplevelse med den nye rejseudstilling ’H.C. Ørsted på farten’. Det sker på Centertorvet fra fredag d. 7. februar til onsdag d. 11. marts 2020.

’H.C. Ørsted på farten’ er bygget på Experimentarium og er lavet i anledningen af 200-års jubilæet for den store, danske videnskabsmand H.C. Ørsteds banebrydende opdagelse af elektromagnetismen.

’H.C. Ørsted på farten’ er en sjov, lærerig og eksperimenterende udstilling for både børn og voksne. Den opfordrer til leg og udforskning, og er relevant for hverdagen ved at vise, hvordan mobiltelefoner og al den elektronik, som vi i dag omgiver os med, bygger videre på H. C. Ørsteds opdagelse. ’H.C. Ørsted på farten’ eksperimenterer med elektromagnetisme. Man kan selv undersøge, hvad den store danske videnskabsmand opdagede tilbage i 1820.

Det er gratis at opleve udstillingen, og i forbindelse med udstillingen er der også sjove konkurrencer, som udfordrer både børn og voksne.


Arrangør

Randers Storcenter

Afholdes:

7. februar 2020 - 11. marts 2020

« Tilbage til events
TIL TOP